Tilbygning
Mere plads – uden at flytte
En tilbygning giver plads til et større køkken-alrum, et ekstra værelse eller et nyt badeværelse, uden at I skal skifte adresse. Vi hjælper fra de første idéer til det færdige byggeri og sørger for, at tilbygningen passer til resten af huset.
De fleste tilbygninger kræver byggetilladelse fra kommunen. Vi hjælper med at afklare, hvad der gælder for netop dit hus, så du ved det, før projektet går i gang.
Det er inkluderet
- Besigtigelse og fast pris
- Afklaring af byggetilladelse
- Fundament og terrændæk
- Råhus, tag, vinduer og døre
- Isolering efter gældende krav
- Gennembrud og sammenbygning med huset
- Indvendig afslutning og aflevering
Pris
Hvad koster en tilbygning?
Prisen afhænger især af størrelse og indretning. Efter en gratis besigtigelse får du en fast pris på hele tilbygningen. Det er de fire ting, der påvirker prisen mest:
Størrelse
Antal kvadratmeter og om tilbygningen er i én eller to etager.
Indretning
Et køkken eller badeværelse med VVS og el koster mere pr. m² end et opholdsrum.
Fundament og grund
Jordbundsforhold, niveauforskelle og adgang for maskiner påvirker fundamentet.
Materialer og facade
Valg af facade, tag, vinduer og gulve, og om de skal matche det eksisterende hus.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om tilbygning
Kræver min tilbygning byggetilladelse?
Det gør de fleste. Reglerne afhænger af størrelse, placering og den lokalplan, der gælder for din grund. Vi hjælper med at afklare det tidligt, så der ikke kommer overraskelser.
Hvor lang tid tager det at bygge til?
Det afhænger af størrelse og sagsbehandlingstiden hos kommunen. Du får en samlet tidsplan sammen med tilbuddet.
Kan vi bo i huset, mens der bygges?
Ja. Det meste af arbejdet foregår udenfor, og gennembruddet til det eksisterende hus laver vi så sent som muligt i forløbet.
Hvad er forskellen på en tilbygning og en 1. sal?
En tilbygning bygges ud til siden på grunden, mens en 1. sal bygges ovenpå huset. Har du en lille grund, kan en 1. sal være løsningen – vi hjælper dig med at vurdere, hvad der passer bedst.